torsdag den 19. april 2012

Alle er klar til afgang!


Sig nærmer.... (Tiden hvor vi skal hjem)

Den sidste dag her i Prag er lige ved at være til enden. Igen en dag med forår i prag, når det er aller bedst.

Foran os venter de skønne tyske autobahns, vi kan næsten ikke vente.

Vi ses igen i morgen ved middagstid.

Kh Sys og Michael

onsdag den 18. april 2012

Endnu en solrig og dejlig dag i Prag

Så er vi lige ved at runde endnu en skøn dag af her i Prag.

Vi har haft det mest vidunderlige skønne forårsvejr her i dag - pludselig giver udtrykket - forår i Prag, mening.

Dagen er forløbet helt uden problemer af nogen art, og vi har derfor kunnet nå virkelig meget i form af oplevelser og socialt samvær.



Både borgen og turen derop var et usædvanligt smukt syn i det skønne vejr. Der var som sædvanlig en million andre turister man skulle forliges med, men det gik alt sammen uden problemer.
Efter slottet/borgen tog vi sporvognen ud til det område der hedder Holesovice - det gamle kvægtorv, der i dag huser et gigantisk marked, mest bestående af alt muligt og umuligt skrammel. Der er dog også enkelte små perler, som blandt andet en helt forrygende grøntmarked, hvor vi fik handlet lidt nødder og andet.

Der pruttes igennem!

Efter to timers "prutten" om priserne, var vi alle mere eller mindre klar til at køre mod centrum igen. Her spredtes vi, og lærene som jo er på arbejde, kunne forberede og undersøge hvordan vi kom ind til det sorte teater.

Klokken 19 var alle klar til afgang fra hotellet, og vi gik en lille halv time, ned mod teatret. Det blev i øvrigt en rigtig fin oplevelse, især fordi vore piger var helt vilde med at deltage på scenen. Det gjorde de også rigtig godt!

Der arbejdes hårdt på scenen!


Der er uploadet nye billeder - tjek dem!

Ib Rene og Sys T - Prag - Go' nat!

Black Theater

I aften har vi efter en lang dag med sightseeing og shopping, været i black theater.
Det var en meget speciel, men god oplevelse.

Black Theater lavede en forstilling der hed "Life is Life". Forestilligen handlede om livet. En mand der gik fra fødsel til døden i løbet af forstillingen. I forstillingen var der ingen der snakkede sammen, men det var med effekter som fx fluoriserende lys og dans, en meget speciel oplevelse, der er meget svær at forklare, men det var rigtig sjovt, nogle mente at det var bedre end We Will Rock You musicalen i London. I løbet af forstillingen var der lagt nogle små sjove sketch hvor publikum var med. Tabita fra 9.a var oppe på scenen, hvor hun fik prøvet en masse hatte, imens der blev tegnet lidt. Til sidst kunne vi i publikum selv komme op og prøve at lave deres lys show. Johanna (9.b), Frederikke (9.b) Katrine K (9.b) Siv (9.a) og Møller (9.a) var oppe og prøve det. Vi kunne så konkludere, at det var svært og det gik også meget galt for os. Nu er det ved at være sovetid, sidste  chance for at få en ordentlig nattesøvn inden den lange bustur hjem.
Camilla Møller

Lidt KFC-kalorier

Lige en lille haps inden sort teater!


Onsdag d. 18/4!

Hej alle sammen...

Idag har været en solrig dag med masser af oplevelser.

Vi tog først sporvognen op til Prags borg (slot/borg/kirke), som var RIGTIG flot! Det var kæmpestort, vi gik rundt og så både præsidentens bolig og Domkirken helt tæt på. Da vi gik igen var der sådan nogle gade-musikere som spillede noget rigtig sjovt musik, så der stod vi og kiggede på dem og dansede lidt til. Så gik vi ned af 181 trapper, og helt ned i byen og tog en sporvogn ud til Det Gule Market. Det var ikke så stort som vi havde regnet med, men det var stort nok til at finde ting til vores forældre og søskende. Så det gjorde vi. Vi tog igen sporvognen ind til byen, nogle gik hjem på hotellet og andre gik ind i et stort shoppingcenter.
I aften skal vi ind og se teater i det Sorte Teater, så må vi se hvordan det bliver.
Alt i alt har turen været rigtig god! - Dog lidt trættene ;-)

Frederikke 9.B.

Set to go!

Så er alle ved at være klar til adgang